Hidtil har det været lidt en sløv aften, for godt nok er folk dukket op i god tid, der er snacks, folk sipper til en øl eller en drink, og der er også sat musik på anlægget, men derfor er festen stadig det, som man vil kalde “død”.

Man tænker, at man bare lige skal lade tiden gå lidt, så folk får lidt mere indenbords, og de begynder at snakke med hverandre.

Desværre viser det sig bare, at folk sætter sig i enklaver og snakker for sig selv uden at engagere hinanden, som egentlig ellers var en del af formålet ved denne privatfest.

Folk begynder at snakke om at tage videre i byen, og det ærgrer dig egentlig, for du ved, at festen her har potentiale til at blive en af de helt store.

Så du finder et trumfkort, som der plejer at være et stort hit: et drukspil.

Drukspillet sætter fut i fejemøget 

For det er her, at du forlanger, at folk de samler sig, for nu skal alle lære hinanden bedre at kende i kraft af et drukspil, hvor man kan udfordre hinanden, holde længst ud og ikke mindst komme til at drikke en hel masse forskelligt – eller bare det samme hele tiden.

Efter en del alkohol viser det sig ganske rigtigt, at folk er mere løsslupne; griner mere, snakker mere og engagerer sig i hinanden, som de ellers ikke tidligere gjorde.

Selv dem, som der ikke drikker alkohol, kan være med på sodavand eller vand og mærke fællesskabet, der langsomt stiger op og samler jer.

Snakken om at tage videre i byen forstummer sig, for det her drukspil er så sjovt, at I er nødt til at tage (mindst) en runde mere.

Før I har set jer om, er det folk fra andre fester, der spørger, om de må komme ud til jeres, for de har hørt, at jeres er så sjov!