Få trægulve som er så gode som nye med en gulvafslibning

25 marts 2021
Lotte Hindsberg

Mange nye boligejere eller lejere har fået sig en behagelig overraskelse, når de har fjernet et gammelt gulvtæppe, og det har vist sig, at der nedenunder findes de smukkeste trægulve, som blot skal have en let gulvafslibning og så er det så gode som nye. En gang i mellem kan det også være nødvendigt med en regulær gulvafhøvling, hvis gulvet f.eks. har været bejset og nu er helt mørkt. 

En gulvafslibning fra Gulvkanonen kan gøres inden i flytter ind i boligen, men det er også muligt på et senere tidspunkt, hvis gulvene begynder at se grå og matte ud. Efterfølgende ser gulvene ud som nye. Lyse, levende og gyldne. 

Kan du selv afslibe gulvene?

Mange vælger selv at slibe gulvene, ofte i forbindelse med en flytning, da det er nemmere at slibe gulvene, når der ikke er møbler i boligen som skal flyttes. Efter afslibningen skal gulvene også efterbehandles med lud, sæbe eller lak.

Du skal forvente at de skal have mindst 3 behandlinger før det er muligt at sætte møbler mm. tilbage i rummet. Gulvet skal tørre imellem hver behandling. Det er vigtigt at gulvene bliver mættet, men du skal samtidig ikke overdrive og lade gulvene sejle i lak eller lud.

Maskinen du skal bruge til at afslibe gulvene kan du leje i stort set alle byggemarkeder. Du skal regne med 1-2 dag pr. værelse alt afhængig af hvor stort rummet er og hvor meget det skal slibes. Har du ikke prøvet det før er det en god ide at starte et sted, hvor du ved at der skal stå et møbel.

Det er vigtigt at du får skiftet sandpapir på det rigtige tidspunkt. Venter du for længe ender du med at lave ridser i gulvet og omvendt hvis du skifter for tidligt, bliver du aldrig færdig med afslibningen.